Man kan undre sig over, at de kødædende planter, der gror i Ikkafjorden, ikke er mere end 5-10 cm store. Der burde ellers være føde nok. Vores hoveder og hænder er konstant indhyllet i en tæt sky af myg og fluer, der er på jagt efter et stykke kød, der ikke er dækket af net eller spray.
Kødædende planter og orkideer er ellers ikke noget, man umiddelbart forbinder med Grønland. Ikkafjordens bjergmassiv er fuld af sprækker, hvor et hav af kilder pibler ud. Det er en nærliggende tanke, at kilderne på land i den inderste del af fjorden har samme kemi som kilderne, der får ikaitsøjlerne til at vokse. Når man sejler forbi bjergsiderne, kan man tydeligt se, hvor der er kilder. Oaser af den gule solstenbræk lyser op i det grønne tæppe af pilekrat og afslører, at her er der rindende vand. Går man i land, opdager man andre planter, der er typiske for kilderne.
Karen og Per har boet i telt ude i Ikkafjorden, siden vi kom op fra Narsarsuaq. De har travet rundt, trodset myg, moskusokser og fluer og botaniseret for at se, om der er forskel på vegetationen udenfor og omkring kilderne i ikait-området. Det er der tilsyneladende ikke. Uanset hvor i fjorden kilden risler, så er der orkideer som grønlandsk gøgelilje og satyrblomst (der dufter af vanilje), den kødædende vibefedt og frem for alt den næsten flouriserende, skrigende, saftiggrønne mos.
Målinger af kildevandets kemi over og under vandet er forskellig. Over vandet har videnskabsfolkene netop aflæst de sonder, der har ligget i udvalgte kilder siden sidste sommer. Til deres store jubel har kilderne nøjagtig samme temperatur hele året, nemlig 3 grader. Samme fænomen kender de fra Disko-øen, hvor der også løber mange kilder som er homoterme…eller ensvarme, som man (måske) ville sige på et tilnærmelsesvis almindeligt dansk. Hvilken temperatur kildevandet inden i ikaitsøjlerne har i løbet af et år, kender vi endnu ikke. Noget tyder på, at den varierer med havtemperaturen…og selv det er geo-folkene lettere skeptiske over. Kort sagt: Endnu ingen finurlig forklaring på om det er det samme vand.
Noget der peger i retning af, at det er to forskellige slags vand, er pH-værdien. Kilderne på land har en pH på 6-7, dem under vandet en pH som afløbsrens, nemlig 10,5. Per og Karen mener i en foreløbig konklusion, at det nok er almindeligt smeltevand, der løber i kilderne langs de grønne fjeldsider.
Drama i fjeldet II
Fotografen var STV var også idag udsat for et ondsindet angreb, da han filmede i fjeldet. Mens han vendte ryggen til, angreb en spurv ganske uprovokeret hans isse og fik givet ham et par seriøse hakker i huden. Han fik dog jaget den væk. Fotografen har det godt…
